Specialopgaver – Skræddersyede løsninger i høj kvalitet
Har du et særligt projekt i tankerne – noget, der kræver lidt ekstra omtanke og godt håndværk?
Hos Einar Madsen elsker vi de opgaver, der ikke bare er “lige ud ad landevejen”. Vi hjælper dig med at få dine idéer udlevet – uanset om det gælder specialfremstillede dele, unikke løsninger eller tilpasninger af eksisterende materialer. Du kommer med ønsket – vi finder sammen løsningen.
Vi tilbyder:
- Specialfremstillinger efter mål
- Rådgivning og sparring til dit projekt
- Håndværk i høj kvalitet med personlig service
Fra Rødovre til Grønlands indlandsis
Hos Einar Madsen er vi stolte af at levere specialfremstillede løsninger til nogle af verdens mest krævende arbejdsforhold. Vores stropper anvendes blandt andet på Grønlands Indlandsis i forbindelse med forskningsprojekterne Green2Ice og EastGRIP, som ledes af Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Til projekterne har vi leveret specialfremstillede stropper til transport og sikring af brændstoftanke på plastslæder. Brændstoffet er afgørende for driften af forskningsstationer, maskiner og udstyr langt ude på Indlandsisen, hvor temperaturer, vejrforhold og afstande stiller ekstraordinære krav til både logistik og udstyr.
I 2025 blev stropperne til brændstoftankene benyttet til en transport 340 km hen over Indlandsisen fra EastGRIP lejren i Nordøstgrønland til toppen af Indlandsisen ved GRIP stationen i 3232 m højde over havet. Brændstoftankene var placeret på plastic slæder og blev trukket af Pistenbully 300 Polar med en hastighed på 12 km i timen.
EastGRIP – forskning i Grønlands isstrømme
EastGRIP (East Greenland Ice-core Project) undersøger den nordøstgrønlandske isstrøm, også kendt som NEGIS (Northeast Greenland Ice Stream). Formålet er at opnå ny viden om, hvordan isstrømme bevæger sig og påvirker fremtidige havniveaustigninger.
Projektet omfatter boring af en dyb iskerne, som giver forskerne værdifuld indsigt i fortidens klima og udviklingen af Grønlands iskappe. EastGRIP er et internationalt samarbejde mellem forskningsinstitutioner fra hele verden og kræver omfattende logistik med flytransport, specialudstyr, forskningslejre og transport over store afstande på indlandsisen.
Green2Ice – Hvornår var Grønland grønt?
Green2Ice er et Horizon Europe-finansieret forskningsprojekt, som undersøger Grønlands klimahistorie og iskappens udvikling gennem millioner af år.
Ved hjælp af nye analyser af iskerner og sedimentprøver arbejder forskerne på at kortlægge, hvornår Grønland tidligere har været helt eller delvist isfrit. Resultaterne skal bidrage til en bedre forståelse af fremtidige klimaforandringer, havniveaustigninger og miljøforholdene under iskappen.
Projektet samler førende forskere inden for geofysik, geokemi, biogeokemi og klimaforskning fra flere europæiske universiteter og forskningsinstitutioner.
Specialløsninger til ekstreme miljøer
Når udstyr skal transporteres sikkert gennem nogle af verdens mest udfordrende omgivelser, er kvalitet og pålidelighed afgørende. Hos Einar Madsen udvikler og leverer vi specialtilpassede løsninger inden for løftegrej, lastsikring og transportudstyr til industri, offshore, forskning og specialprojekter.
Vi er stolte af at kunne bidrage til vigtig klimaforskning i Grønland og se vores løsninger anvendt under forhold, hvor der ikke er plads til fejl.
Fotokreditering
📷 Photo/Source: Green2Ice, green2ice.eu
📷 Photo: East Greenland Ice-core Project, www.eastgrip.org
Nye stålwirer til rigningen – tilpasset med præcision
En af vores kunder sendte os disse flotte billeder af sine skibe – nu udstyret med helt nye stålwirer til rigningen. Vi har fremstillet og tilpasset wirerne nøjagtigt efter de gamle, så alt passer perfekt ombord.
Hos Einar Madsen laver vi stålwirer efter dine mål, ønsker og behov. Uanset om det er til båden, industrien eller noget helt tredje, sørger vi for en løsning, der holder – både i funktion og kvalitet.
Slædehundepatruljen Sirius – Tradition møder innovation
Sirius-patruljens arbejde er dybt forankret i de gamle, gennemprøvede metoder, som har ført slæderejsende sikkert gennem Arktis i generationer. Det er et hårdt og ærligt arbejde, hvor både mennesker og hunde må stole på deres udstyr og hinanden.
Alligevel står tiden ikke stille – heller ikke for Sirius. Hver ny overgang bringer friske øjne og nye idéer, og med dem følger små forbedringer, som gør en stor forskel i det barske grønlandske landskab. Det er netop denne balance mellem respekt for traditionerne og viljen til at forbedre, der gør Sirius til noget helt særligt – faktisk verdens eneste og bedste slædehundepatrulje.
Vores bidrag fra Einar Madsen
Hos Einar Madsen er vi stolte over at kunne bidrage til dette unikke arbejde. Vores rolle har været at udvikle en ny type Nome – et innovativt trækredskab, der kombinerer stålwirens styrke med tovets blødhed. Det betyder, at hundepoterne skånes, selv under lange, hårde stræk i is og sne.
Hundene skal bruge kræfterne på at trække slæden – ikke på at kæmpe med skarpe eller ubehagelige skagler. Og hvis en nysgerrig vapper skulle finde på at tygge i udstyret, så holder det til det meste.
Det er små detaljer som disse, der skaber forskellen. Og når de gør hverdagen lidt lettere og mere sikker for Sirius-folkene og deres firbenede makkere, så ved vi, at vores arbejde har gjort en forskel.
Specialdesignede løftestropper til Hamaløven
Hos Einar Madsen blev vi kontaktet af Nationalmuseet i forbindelse med en ganske særlig opgave: Flytningen af de historiske Hamaløver, som på daværende tidspunkt var opbevaret i Danmark og skulle transporteres tilbage til Syrien.
For at sikre en tryg og skånsom flytning udviklede vi specialesyede løftestropper, nøje tilpasset løvernes vægt, form og overflade. Opgaven krævede både præcision og en dyb forståelse for skånsom håndtering af uerstattelige kulturgenstande.
Birgit Sørensen fra Nationalmuseet udtrykte stor tilfredshed med vores løsning – en anerkendelse, vi hos Einar Madsen er stolte af, og som vidner om vores engagement i selv de mest krævende løfteopgaver.
Trapez-lysekrone i specialdesign
Ud fra kundens eget design har vi specialfremstillet en unik trapezformet lysekrone. Løsningen er skabt med fokus på præcision, æstetik og funktionalitet – og resultatet blev en skræddersyet løsning, der matcher kundens vision ned til mindste detalje.
Hos Einar Madsen er vi stolte af at kunne bidrage til specialopgaver, hvor håndværk og samarbejde går hånd i hånd.