Historie

Einar Madsen ApS er etableret i 1939, og er nu på tredje generation

Bilede1.jpg

Grundlæggeren Einar Madsen lagde allerede fra starten vægt på godt håndværksmæssigt arbejde.

Einar Madsen indførte som det første firma i Danmark Talurit-systemet til pressemontering af stålwire, og installerede i den forbindelse Danmarks første Taluritpresse.

Fra i starten primært at have været tilknyttet skibsfart og rigningsarbejde, servicerer Einar Madsen ApS i dag hele den danske industri, og vi er aldrig bange for at tage en udfordring op.

 

Firmaets grundlægger - Einar Madsen

I 1939 grundlægges firmaet som riggervirksomhed og skibsproviantering

Einar Madsen lagde fra starten vægt på godt håndværk og god købmandsskik, og den regel blev der ikke afveget fra, hvad enten der skulle leveres en redningsvest, et nysyet sejl eller fire dunke solarolie til en af havnens mange fiskerbåde.

Håndarbejdet betød meget ved firmaets start, wirestropper blev håndsplejset, Talurit splejsemetoden blev først kendt efter 2. verdenskrig.

På sejlmagerloftet blev der ud over sejl også fremstillet telte til det danske militær. Det var nærmest umuligt at skaffe tov under krigen, så brugte tykke trosser blev opkøbt og slået om til tyndere liner og tove, for at forsyne sejlsport og skibsfart. Vores første Taluritpresse blev indkøbt i 1952, og var i en lang periode den eneste i Danmark.

Einarmadsen.jpg

Anden generation - John Madsen

I denne periode flyttede firmaet fra det første domicil Stubbeløbsgade i Kalkbrænderihavnen, til den nuværende adresse på H. J. Holst Vej nr. 24

Udvikling i firma og materialer. Med udviklingen af de nye højstyrke kæder, trænger kæderne hastigt frem som det foretrukne anhugningsgrej, smidige og håndterbare kæder erstatter stive og stikkende stålwirestropper.

Stropper i gjord og kunstfiber vinder frem, Einar Madsen udvider produktionen med en syafdeling til løftegjorde og surringer og bliver lagerførende i hüssingstroppens afløser - rundslinget.

Med de stigende krav til eftersyn og certificering startes en afdeling for renovering og test af spil og taljer, der anskaffes testbænk, der kan afprøve taljer i funktion.

EDB bliver indført i bogholderi og databasesystemer. Vi indfører fast mærkning og registrering af alt løftegrej, og via vor serviceordning indkalder vi løftegrej til periodiske eftersyn for de firmaer, der er tilknyttet ordningen.

JohnMadsen.jpg

Tredje generation - Frank Madsen

Nuværende direktør og produktudvikler

Jeg er tredje generation i firmaet og lægger meget vægt på, at videreføre den linie med den meget nære kundekontakt, vi har haft siden firmaet startede i 1939. 

Efter jeg havde endt min uddannelse som isenkræmmer - med speciale i beslag og trælast og afsluttet min værnepligt ved Det danske Telegrafregiment startede jeg her i firmaet. 

Jeg har i den forløbne tid virket i de fleste arbejdsfunktioner vi har, fordi jeg synes det er vigtigt også at have den praktiske kundskab. Denne viden er også vigtig, når jeg udvikler nye produkter og løser specialopgaver for vore kunder.

Einarmadsen.jpg

 


Kategorier

Accept

Vi har småkager(cookies) til vores kunder i butikken, på hjemmesiden bruger vi dem til at hjælpe dig med at få en bedre oplevelse af vores site og statistik. Du kan læse mere om cookies her